top of page

Kunst & Unika

I vores studio i Nexø står der 2 store gamle trampevæve, som er gået i arv fra vævere, der var på Bornholm før.

Disse væve forpligter og kræver et særligt tidsrum som ligger langt fra en travl hverdag. 

 

De kræver langsommelighed, fokus, og en væren til stede mens der arbejdes, ellers knækker trådene simpelthen.

Men når væven mødes på den rigtige måde, åbner den op for en verden af farver og muligheder, som kun bliver større for hvert skridt man tager. 

At væve kræver en tilstedeværelse af sindet, og en indre ro, før der gives, og kan man give dette, så får man tifoldig igen. 

Vævede værker fødes i tråde af en fast rytme, og med et rolig sind, hvor inspirationen kan flyde fra kroppen ud gennem hænderne.

Nogle gange sniger planter, sanket i lokalt i naturen sig ind i trådene, og andre gange er det farverne eller strukturer der leger. 

Tiden forsvinder i dette givende arbejde, og glæden ved udførsel bliver spundet ind i hver tråd. 

Vi laver pt udsmykning, billeder, vægtæpper og lampeskærme, men der er egentlig ingen grænse for, hvad vi kan finde på. 

Således kan du også kontakte os, hvis du ønsker et særligt unikaværk, der passer til dit rum/temperament.

DSC_0926.JPG

KONTAKT

GodtBornholm

Kirkestræde 2

3730 Nexø

Bornholm

Danmark

CVR 40366385

Tlf. +45 4043 2107

E-mail: kontakt@godtbornholm.com 

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram - White Circle

©2021 GodtBornholm

bottom of page