Vores bornholmske strikdesigns &Strikke-kits

Vores bornholmske garn:
Vi strikker i den lækre bløde bornholmske merinould, som er af den højeste kvalitet. Merinofårene går på bakkerne i Nordbornholm, og passes af Poul-Jørgen som er formand for Dansk merinoforening. De får den bedste pleje, og vi inviteres med i livet på gården. Vi er med når de små lam kommer i foråret, når alle fårene kommer på stald om vinteren og bliver klippet af Poul-Jørgen selv som de kender og er trygge ved. Vi nyder at se fårenes gode liv, og hvor glade de er for deres ejere. Det gør glæden ved garnet endnu stærkere. Vi mener at man skal bruge de materialer der er tættest på en, hvis kvaliteten er der for at skåne miljøet mest muligt. Derfor er vi stolte af vores lækre bornholmske merinogarn. Vores historisk inspireret designs kunne ikke være bedre end i dette bløde smukke garn. Vi ønsker så lidt transport som muligt spundet på vores vare. Vi ønsker at være transparante i vores produktion, så at den enkelte forbruger ved hvordan vi arbejder, og med hvem vi samarbejder med. For kun på den måde kan man selv vurdere om produktet er bæredygtigt eller ej. Når dette garn er klippet bliver det sendt til spinderi på Fyn, hvorefter det havner i vores Godtbornholms hænder. Her forvandler vi det til smukke klassiske designs med inspiration fra vores alles kulturarv, samt den natur der omgiver os her på Bornholm.
Kvalitet:
Uldens kvalitet måles i mikron. Det er enheden der betegner diameteren af uldfiberen i garnet. Jo lavere mikron, jo finere uld.
Hvis uld er fint nok, mærker man ikke til den kløe som mange måske forbinder uld med. Mikrontallet 28 angiver kløepunktet. Værdier over 28 mærkes som kløe, mens værdier under 28 ikke mærkes.
Dette er selvfølgelig varierende fra person til person, da der er forskel på hvor fintfølende, man er, og hvor stor tolerance, man har for kløe.
Forskellige får leverer forskelligt uld, og merinofåret er blevet en uovertruffen favorit, da dets uld generelt ligger på et mikrontal mellem 17,5 – 24.
Merinould er meget blødere og tyndere end andet uld, da hver merinofiber er 17-23 micron (0,0001 mm). Finheden bevirker at merinoulden er særdeles blød og hudvenlig.
Brugbarhed:
Merinould er elastisk, varm og let at strikke med strikning, og den optager ikke svedlugt. Sved i sig selv lugter ikke, derimod er det bakterierne der opstår i sveden, som lugter. Da sved og fugt fra kroppen optages i kernen af uldfibrene og derfor ikke er tilgængelig for bakterierne, som trives langt bedre på glatte overflader, som man eksempelvis finder på syntetiske fibre, kan du undgå lugt i flere dage. Dette er særligt praktisk i situationer, hvor du ikke lige har et karbad ved hånden.
Merinould er temperaturregulerende, varmer i våd tilstand og er smuds- og vandafvisende, og merinouldens eftertragtede egenskab er dens evne til at kunne absorbere vand. Uld er hydrofilt – altså meget glad for fugt og vand, og det kan suge op til 35% af sin egen vægt uden at den føles våd. Derved holder uldbeklædning på varmen, selv ved pauser, efter aktivt brug, da sveden i ulden ikke vil nedkøle dig som syntetiske fibre eller bomuld ellers ville. Den krøllede fiberstruktur, som særligt merinoulden har, skaber et væld af bittesmå luftlommer i beklædningen. Disse hjælper dig i at holde temperaturen, da de fungerer som en isolerende bufferzone mellem dig og kulden. Keratinen i merinofiberen gør den naturligt flammehæmmende, så den under normale omstændigheder ikke brænder eller smelter. Merino uld giver også særdeles høj beskyttelse mod UV stråling, og sidst men ikke mindst er uld et miljøvenligt produkt.
Merinould er velegnet til både varmt og koldt klima, da det i kolde klimaer vil absorbere fugten fra din krop og generere varme. I varme miljøer vil ulden igen absorbere fugt fra din krop og derefter køle dig ned, efterhånden som fugten i ulden fordamper. Sådan vil uld arbejde sammen med din krop om at regulere temperaturen efter behov og omgivelser.
Derfor er merinould i stigende grad blevet populært i beklædning til hverdagsbrug, men i endnu højere grad blandt friluftsfolk, der har fået øjnene op for uldens mange gode egenskaber.
Færdige håndstrikket modeller:
Vores håndstrikkede modeller er op strikket her på Bornholm, og kan bestilles ved at skrive til os på kontakt@godtbornholm.com
De ufarvede (hvid, grå, brune, mahogni) koster lidt mindre end de farvede (blå, grøn, røde) modeller.
Da vores garn bliver farvet i hånden her på øen, derfor er der ekstra ressourcer og tid lagt i de garner.
Størrelser:
Vores trøjer er str Large -slim fit, og passer de fleste.
De er alle strikket i fleksible mønstre, så de tilpasser sig fint de flest kroppe.
Strikke-kit
I opskrifterne er der indbygget mulighed for at variere længde på krop, ærmer, og rullekrave.
Hvis man selv ønsker at strikke f.eks sjalet større skal man blot skrive til os, så finder vi ud af det.